Registrer pochemålinger

<< Klik for at se indhold >>

Registrer pochemålinger

Der er mulighed for at angive pochemål ved brug af numpad på tastaturet (det numeriske tastatur i højre side af tastaturet), eller ved at klikke på det numeriske tastatur på skærmen med musen.

Når et pochemål er angivet, vælger programmet automatisk næste måling ud fra den valgte registreringsrækkefølge.

 

pocheregistrering

 

Alle indtastningsmuligheder har en genvejstast, som findes nederst til venstre i vinduet under Genvejstaster. Når genvejstasten aktiveres, vises dette også i nederste venstre hjørne.

Bemærk, at nogle genvejstaster forventer en indtastet værdi efter aktivering af genvejstasten:

Pochemål: Som standard indtastes pochemål ALTID som det første, inden andre valg foretages. For at indtaste et tocifret pochemål, skal der tastes <+> og derefter pochemålet.

Gingiva: Tast <G> og herefter værdien. For at indtaste en tocifret gingivaværdi, skal der tastes <G>, <+> og derefter gingivaværdien.

Blødning: Tast <B> for at markere blødning.

Plak: Tast <K> for at markere plak.

Pus: Tast <P> for at markere pus.

Involvering: Tast <I> og herefter værdien.

Løsningsgrad: Tast <L> og herefter værdien.

Negativ papil: Tast <N> og brug herefter pilene på tastaturet til at markere papil på venstre eller højre side af tanden.

 

De indtastede mål vises som numeriske værdier i cellerne i skemaet, og/eller som grafiske værdier (bjælker og ikoner) på tænderne i skemaet.

I overkæben angives de numerisk værdier på nedenstående måde - i underkæben er det spejlvendt.

Pocheregistrering rækkeforklaring

 

Betydningen af bjælkernes farver:

Mørkegrøn = nuværende faciale pochemål (mindre end den angivne grænse for pocheadvarsler).

Lysegrøn = tidligere faciale pochemål (mindre end den angivne grænse for pocheadvarsler).

Rød = pochemål ≥ den angivne grænse for pocheadvarsler.

Lys rød = tidligere pochemål ≥ den angivne grænse for pocheadvarsler.

Mørkeblå = nuværende palatinale/linguale pochemål (mindre end den angivne grænse for pocheadvarsler).

Lyseblå = tidligere palatinale/linguale pochemål (mindre end den angivne grænse for pocheadvarsler).

 

I afsnittet Pocheregistreringsrækkefølge beskrives det, hvorledes der angives en grænse for pocheadvarsler.

 

Betydning af ikoner på tandsættet:

Rød firkant = blødning

Orange firkant = plak

Gul firkant = pus

Lyserød trekant = negativ papil

Rød streg = gingiva

Rød cirkel, uskraveret/delvist skraveret/skraveret = involvering samt grad (1-3)

Hvid cirkel med tal = løsningsgrad (1-3)

Illustration af ikonerne:

Pocheregistrering illustration af ikoner

 

Nederst til højre i vinduet kan tændernes visning ændres:

'Vis seneste reg.' viser den grafiske værdi af målene fra seneste registrering med en farvet bjælke.

'Vis værdier for seneste reg.' viser tre ekstra rækker med celler i skemaet, hvor den numeriske værdi af målene fra seneste registrering vises.

'Fokuser på senest reg. tænder' fremhæver tænder hvorpå der senest er registreret mål.

'Vis gingiva værdier' viser den numeriske værdi af gingiva.

'Vis fæsteniveau værdier' viser den numeriske værdi af fæsteniveauer.

'Vis extraherede' viser tænder, som er blevet ekstraheret.

 

Nederst til højre angives en procentvis score for hhv. blødning, plak og pus.

 

Knappen <Nulstil> nulstiller alle nyindtastede registreringer.

Knappen <Udskriv> printer pocheregistreringen.

Knappen <Tidligere> giver mulighed for at sammenligne tidligere registreringer i et bestemt datointerval.

Knappen <Kopier> giver mulighed for at kopiere tidligere pocheregistreringer til ny registrering.

 

Øverst i vinduet kan der skiftes visning mellem overkæbe og underkæbe. Øverst til højre vises information og historik omkring den valgte tand.

 

Blødning og pochedybde på 4 mm


Når der angives blødning og pochedybde på 4 på samme tand, vil bjælken blive lyserød for at gøre opmærksom på, at der kan være risiko for paradontose.

Pocheregistrering blødning og pochedybde 4