<< Klik for at se indhold >> Tilkaldeopsætning - patientspecifik |
Tilkald for patienten opsættes under venstre-fanen Stamkort > Patient > Tilkald.
'Tilkaldetype':
•Almindelig: Hvis patienten skal til en tandlæge.
•Kombination: Hvis patienten både skal til en tandlæge og en tandplejer.
•Skiftetid: Hvis patienten skiftevis skal til en tandlæge og en tandplejer.
•Skiftetid + ekstra tpl: Hvis patienten skiftevis skal til en tandlæge og en tandplejer samt en ekstra tandplejer.
Under 'Reminder' angives det, hvordan patienten skal modtage en reminder og hvornår.
'Tilkaldeform':
•Hvis der vælges 'Kort', udskrives et kort med tilkaldet ved kørsel af tilkald.
•Hvis der vælges 'Telefon', vil patienten fremkomme på en telefonliste ved kørsel af tilkald.
•Hvis der vælges 'E-mail' eller 'SMS' sendes disse automatisk ved kørsel af tilkald.
'Afsæt tid':
•Ja (med): Der vil fremgå dato og klokkeslæt på tilkaldet, der sendes til patienten. Når der udskrives regning til en patient med en ydelse, som skaber tilkald (fx RDU), vil der automatisk skabes en ny tid med dato og klokkeslæt. Tiden dannes i Aftalebogen og vises under 'Tider' på Stamkortets forside.
•Nej (uden): Det vil fremgå af teksten på tilkaldet, der sendes til patienten, at de opfordres til at ringe og bestille en tid. Under 'Tider' på Stamkortets forside vil der fremkomme en dato, som blot repræsenterer perioden, hvor tiden tilkaldes.
Under 'Kombinationstid' angives det - hvis patienten benytter kombinationstid - hvornår patienten skal behandles af tandplejeren i forhold til tandlægen.
Under 'Tandlæge' og 'Tandplejer' angives det, hvor ofte patienten skal indkaldes hos hhv. tandlægen og tandplejeren, samt varighed på behandlingen.
Feltet 'Noter' kan anvendes til forhold, der skal vises en påmindelse om ved tilkaldet. Teksten overføres automatisk til oversigtslisten ved kørsel af tilkald.