<< Klik for at se indhold >> Årsafslutning |
Denne vejledning er skrevet med udgangspunkt i klinikker, der starter regnskabsåret 1. januar, men kan selvfølgelig bruges efter samme princip ved anden regnskabsmåned.
Når årets sidste regninger er udskrevet og de seneste indbetalinger er indtastet, skal der køres årsafslutning.
Det er vigtigt, at der bliver åbnet for det nye år, INDEN der laves regninger for det nye år.
Læs i dette afsnit om:
•Step 1: Generer rapporter i EG Dental
•Step 2: Udfør årsafslutningen i TDfinans
•Eksport af regnskab til revisor
Step 1: Generer rapporter i EG Dental
1.Udskriv to debitorlister - én til revisor og én til klinikken. Dette gøres i topmenuen under Udskrifter > Udestående regninger (denne kan også udskrives senere, hvis det ønskes).
2.Kør en Månedslut (i topmenuen under Funktioner > Månedslut) for december måned. Naviger til Udskrifter > Omsætning og udskriv omsætning for året (januar 201x – december 201x).
Step 2: Udfør årsafslutningen i TDfinans
Åbn TDfinans og fold kategorien Regnskab ud. Hvis dette gøres i indeværende regnskabsår, vil programmet IKKE automatisk spørge, om der skal skiftes år. Det kan gøres manuelt ved at klikke på Åben nyt regnskabsår.
Herved åbner nedenstående vindue. Sæt flueben ved 'Efterrapportering?' og klik på <Skift regnskabsår>.
Efterposteringer
Skal der laves (efter)posteringer i gammelt år, angives blot den sidste dato i det pågældende år (31.12.201x). Derefter kommer posteringen ind i det gamle år. Dette er dog kun muligt, hvis der er sat flueben ved 'Efterrapportering'.
Resultatopgørelse/balance
For at udskrive resultatopgørelse/balance, fold kategorien Udskrifter ud og klik på Balance.
Herved åbner nedenstående vindue. Sæt flueben ved de de ønskede valgmuligheder, og afslut med <Skriv>.
Der er nu lavet årsafslutning.
Eksport af regnskab til revisor
Regnskabet kan eksporteres til revisor. Klik på Export af regnskab i menuen vist nedenfor, og bekræft eksport.
I det næste vindue skal periode angives. Som standard vil det nuværende regnskabsår være valgt, men det er også muligt at vælge sidste års regnskab eller en brugerdefineret periode.
Vælg, hvor på PC'en eksporten skal ligge, og klik på <Opret en ny mappe>. Navngiv mappen med et relevant navn, fx 'Regnskab 2024'.
Når eksporten er afsluttet, vises en bekræftelse.