Tilkaldeopsætning - generel

<< Klik for at se indhold >>

Tilkaldeopsætning - generel

Generelle indstillinger for tilkald opsættes i topmenuen under Indstillinger > Opsætning > Tilkald:

 

På fanen Patient standard værdier angives standardindstillinger for tilkald, der gælder for nyoprettede patienter. De forskellige valgmuligheder beskrives under afsnittet Tilkaldeopsætning - patientspecifik, hvor det også beskrives, hvorledes der opsættes patientspecifikke tilkald.

 

På fanen Lister vælges hvilke lister der ønskes udskrevet i forbindelse med tilkaldekørslen. Her vælges også layout på kort og labels.

 

På fanen Tilkaldeopsætning angives yderligere indstillinger for tilkald, herunder:

Hvilken procedure tilkaldet skal køre efter

Hvordan kørslen skal opdeles

Hvordan nye tider skal genereres

oGenerer ny tid ved regningsudskrift: Når behandling er færdig og regning udskrives, bookes tiden i Aftalebogen og på patienten.

oGenerer ny tid ved regningsudskrift med x % belægning: Som beskrevet ovenfor, men der bookes kun fx 80% af dagen, så der stadig er ledige tider til akutte patienter.

oGenerer tider m. tid via tilkaldekørsel med x % belægning: Der bookes tider i Aftalebogen ud fra tilkald med fx 80% belægning.

Hvorvidt der skal vises en advarsel, hvis patienten har en tid inden for x dage

Hvordan listerne skal sorteres ved udskrivning

Ønskede interval for tilkaldekørslen

oAntal tilkald x før dropout: Antal tilkald patienten modtager omkring den bookede tid, før tiden flyttes til dropout.

oTilkaldeperiode x dage: Antal dage, som kørslen skal medtage

oMed tid/uden tid: Antal dage før patienten bliver medtaget ved næste tilkaldekørsel

 

På fanen Tekster kan tilkaldetekster oprettes og redigeres, og på fanen Valg af tekster sammenkobles tilkaldeformen og den ønskede tilkaldetekst vha. fold-ud-menuer. Læs mere nedenfor.

 

Fanen Valg af frekvens vises, hvis proceduren under fanen Tilkaldeopsætning er angivet til 'Påmind om, at det er tid til tilkald'. Her markeres med hvilket interval, der ønskes påmindelser.

 

Tilkaldetekster


Tilkaldetekster kan oprettes og redigeres i topmenuen under Indstillinger > Opsætning > Tilkald. Vælg fanen Tekster.

 

Tilkald rediger tekster

 

Teksten med titlen 'KODER' viser de indbyggede pladsholder-koder, som kan anvendes til at gøre teksterne mere personlige. Resultatet kan altid ses under den lodrette fane Layout.

 

EG Healthcare har lavet forslag til SMS-teksterne, der kan importeres. Klik på <Importer SMS tilkald tekster>.

 

Under fanen Valg af tekster tilknyttes de importerede tekster, såfremt der ikke allerede er tekster tilknyttet SMS-tilkald.

 

Tilkald vælg tekster

 

Patientens navn, adresse og klinikadressen udfyldes automatisk på kortet/e-mailen/SMS'en.